Metode og databehandling

Databehandling

Vi benytter i projektet data fra tre forskellige kilder, henholdsvis ‘Den Store Klima Database’, ‘ClimateHub’, samt en Rapport af Mogensen et. Al.     ‘Den Store Klima Database’ er lavet af den danske tænketank CONCITO og måler klimaftrykket eller belastningen for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked.   ‘ClimateHub’ er lavet af det svenske food-tech firma CarbonCloud, med henblik på at give virksomheder, samt private muligheden til at kunne beregne klimaaftrykket på fødevare, samt hele den bagvedliggende produktionskæde.  Rapporten fra Mogensen et al. Er udarbejdet på Institutet for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Rapporten indeholder en tabel som viser forskellige fødevares samlede klimaaftryk, hvor alle led i fødevarekæden er inklusive. I tabel 1 er fødevarernes klimaaftryk udtrykt som kg CO2 ækvivalenter fra produktionen af 1 kg fødevare inklusiv alle led i fødevarekæden, indtil varen ligger i supermarkedet. Klimaaftrykket er opdelt efter, hvor fødevaren er produceret, idet transportbidraget afhænger af, hvor langt og hvordan fødevaren er transporteret. Da vi har at gøre med tre forskellige datasæt, finder vi det nødvendigt kort at diskutere vores metodiske overvejelser, som ligger til grund for vores valg af data.  Alle data benytter samme beregningsmodel, som inkluderer hele produktionskæden fra gården til hylden i supermarkedet, for at kunne give mere præcise resultater for de respektive fødevarers klimaaftryk. Da de netop benytter samme beregningsmodel, vil det også være muligt med en relativt god sikkerhed at sammenligne data på tværs af de 3 datakilder.  Det er vigtigt at have for øje at værdierne for fødevarernes klimaftryk er gennemsnitlige værdier, hvorfor de ikke kan afspejle den variation der er mellem produktionsstederne inden for de forskellige grøntsagstyper. På baggrund af denne kan målingsvaliditeten være svækket, da tallene kan være upræcise. Vi mener dog ikke at det udgør noget større metodisk problem for projektet, da vi i overvejende grad har en fokus på at give brugeren et pålideligt overblik, og ikke en lang dybdegående analyse. Derudover bliver databaserne også benyttet af en lang række virksomheder, samt til undervisningsmateriale, hvilket argumenterer for at validiteten stadig er overvejende god.   Selvom både CONCITO, CarbonCloud & Mogensen et al. kan betragtes som pålidelige kilder, kan der dog stadig være knyttet en vis usikkerhed i forhold til de beregninger som de hver har lavet. For der kan nemlig være forskel på hvilke data de har valgt at inddrage til beregningen af de forskellige dele af produktionskæden. Efter grundig inspektion vurderer vi dog at de i høj grad er kompatible med hinanden, hvorfor de derfor kan bruges til sammenligning i vores projekt.

Datakilder

Datakilder

  • Den store Klimadatabase
  • Concito - ‘Klimavenlige madvaner’:
  • Tabel over fødevarers klimaaftryk
  • Videnskab.dk